Forfatterarkiv: Kildegaard88

Zpagetti

Tid til Zpagetti

Jeg har også været med på Zpagetti-vognen i et godt stykke tid og har hæklet både tæpper og kurve af det. Nyeste kreation er dette, som jeg syntes manglede på vores bryggersgulv. Har lidt fortrudt at bruge den lime-farvede, men jeg kan jo nok leve med det!!
Fox&Jane har virkelig mange ruller at vælge imellem… Så er du advaret 😉

Zpagettitæppe

 

image

 

image

image

Karls legekøkken

Drenge skal da også have legekøkkener! Selvfølgelig skal de det :-).. Og da jeg ikke er til plastik og ikke ville bruge 500 kr. på Ikeas ellers udemærkede bud, så valgte jeg at lave et af en gammel entrekommode, jeg engang har købt på et loppemarked for omkring 100 kr.

image

Kogepladerne er savet ud af en rest mdf-plade, vasken er en billig minibalje og armaturet er fra Ikea og et, der lå i huset da vi købte det. Jeg har malet det med en enkelt dåse spraymaling og lakeret det en enkelt gang, så malingen ikke bliver slidt af lige med det samme!

Naturligvis har jeg også hæklet lidt legemad og et par grydelapper 😉

image

image

image

image
Gryderne er fra Rice-lagersalget.

image

Forberedelse til barnedåb

Albert blev døbt i søndags. Det blev en regnfuld dag, så vi er lykkelige over at vi valgte forsamlingshuset frem for teltet!! Det var en super hyggelig dag med masser af børn og Albert opførte sig eksemplarisk :-)

Frem til barnedåben var der selvfølgelig lidt forberedelse og da min søde husbond er ret så ligeglad med invitationer og pynt, besluttede jeg at gøre det helt enkelt for ikke at drukne i uoverkommelige projekter!

Invitationer og bordkort er lavet i Picmonkey og limet på kort fra boghandleren. Blomster og urtepotter er fra Ikea og sugerør er fra Søstrene Grene. Flagene på flagrankerne er lavet af masking tape.
image
image
image
image
image
image
image

Spraymaling

Elsker pakker…

… Også selvom jeg selv har bestilt dem og ved, hvad de indeholder! Denne gang var der dejlig lækker spraymaling i :-) . Jeg har opdaget at alt.. eller meget!.. bliver sjovere med spraymaling!! Især maling af møbler :-) . Jeg har købt en brugt seng til Albert, som var malet sort. Jeg synes sort er lige hårdt nok til børneværelset, så jeg gik igang med den blå spraymaling jeg allerede havde på lager. Desværre var der ikke nok i tre dåser, så jeg måtte lægge en ny bestilling… Og så KAN det jo ikke undgås at der ryger lidt ekstra med hjem.. 😉

Det blev til et par dåser i neongul, for drengene skal have nye værelser og der må naturligvis være et eller andet neon til stede. Der røg også en enkelt dåse i kobber med, for lige at se, hvordan den ser ud. Vi er igang med at sætte gæsteværelset i stand og det er planen at sengelamperne og måske et par stager eller rammer, skal være i kobber. Det blogger jeg om en anden gang :-)

image

Shorts til Albert

Selvom jeg elsker at sy, så bliver det aldrig til de vilde projekter. Jeg er ikke så god til at gå i gang med noget, som vil tage uger at få færdigt, når jeg også har mand og børn jeg gerne vil være sammen med. Så jeg holder mig til nemme, små projekter – som helt sikkert tager længere tid at lave reelt end oppe i mit hoved! Det giver mig en stor tilfredshed at lave en lille simpel ting, som bliver færdig og som kan tages i brug med det samme.

Idag mens Albert sov til middag fik jeg syet disse små shorts. Vi skal til bryllup imorgen og vi fik denne fine skjorte i barselsgave af min moster og onkel. Nu er han endelig stor nok til at kunne passe den, så den skal han selvfølgelig have på. Men da vi ikke lige havde noget, der passede til den og til det varme vejr, så måtte jeg en tur op på syværelset :-).

image

 

image
De er med rib i taljen ( det er alt jeg har syet til børnene, da mine unger har tykke maver og andet ville være ubehageligt for dem ) og gylpen er snyd og kun til pynt :-).

image

image

 

image

Længe siden..!

Ja som overskriften siger, så er det lææææænge siden jeg har fået blogget! Den dejligste lillebror kom til verden D. 23. april

Albert

Albert

Lidt kreativ har jeg dog været indimellem! Søsteren min har også fået en lille søn og de skulle selvfølgelig begaves med lidt hjemmelavede sager.

Jeg har syet et pusleunderlag til pusletasken og en NusseSprutte til Baby, som ikke har fået navn endnu. Albert har også fået en NusseSprutte og elsker den allerede :-). Hans lille hovede er begravet i den hver gang han tager en lur og hans små fingre krammer de lange bløde spruttearme <3.

Pusleunderlag

Pusleunderlag

 

image

 

image

image

image

image

image

image

image

 

 

 

 

Frugtpose

Frugtpose

Anna, som lige er startet i ‘før’-skole ( eller hvad man nu kalder det i DK!) har spurgt om jeg ville sy en frugtpose til hende… Og selvfølgelig ville jeg det :-).

Den er syet i noget reststof fra engang hun fik nye puder til sengen. Jeg har tilføjet et A i neonorange plys, som matcher snorene. Håber hun kan lide den :-)

imageimage

 

image

 

For- og bagside

Lynhurtigt tæppe!

Engang imellem må tingene godt gå lidt hurtigt!! Vi manglede et tæppe til sofahygge, og selvom jeg har haft mange gode ideer til et hæklet et af slagsen, så er jeg aldrig kommet igang. Så da jeg var en tur i Stof&Stil den ene dag og så den fine pastelgrønne fleece, kom dette tæppe ind i hovedet på mig :-).
Det er ganske simpelt : fleece på den ene side og blød isoli på den anden. Skråbånd i kanten og færdig slut! Jeg har valgt at sy det sammen med neongul sytråd, for lidt kontrast skal der jo til… Hvis man spørger mig ;-).

Tæppe i fleece og isoli

Tæppe i fleece og isoli

For- og bagside

For- og bagside

Grå og neongul

Grå og neongul

Det tog et par timer at sy og jeg er godt tilfreds med resultatet. Det kan være lidt drilsk at sy, da isolien gerne vil ‘vokse’ ifht. fleecen, men det gik rimelig nemt alligevel. Det er det blødeste tæppe EVER og der bliver nok rift om det i sofaen 😀

Luftballon

Louie Luftskipper

Var på barselsbesøg igår for at se Tina og lille Louie. Jeg havde dette barnevognsophæng med, som jeg selv har lavet. Opskriften er fra Lutter Løkker, som har super fine hækleopskrifter til børneværelset. Som en ekstra detalje har jeg syet en lille bjælde i kurven og lukket den foroven, så den er børnesikret!

Luftballon

Luftballon