Kategoriarkiv: Sy-projekter

Før og efter

Nye hynder til båd

Jeg har tidligere vist “før og efter”- billedet af en hynde i mine forældres båd, på Instagram. Nu har jeg endelig selv været på Ærø og se det færdige resultat i båden. Det tog lidt tid at få dem alle syet, men resultatet er det hele værd og det ser flot, lyst og lækkert ud. Glæder mig til en sejltur i Mamika!

Hynder

 

Hynder i båd

Hus til opbevaring

DIY Opbevaring til børneværelset

Hvorfor ved jeg ikke, men jeg fik pludselig lyst til at lave et lille hus. Det færdige resultat kom til at se sådan ud:

Opbevaring hus

Opbevaringshus

Det kan bruges til opbevaring på børneværelset eller bare til leg. Vores drenge elsker at putte ting i kasser og kurve!

Hvis du selv har lyst til at lave et lignende, kan du bruge skabelonen her.

Syvejledning:

Tegn mønsterdele af og tilføj 1 cm sømrum.

Klip følgende:

1 husvæg i yderstof (husk at lægge mønster mod fold)

1 husvæg i voksdug (husk at lægge mønster mod fold)

1 bund i yderstof

1 bund i voksdug

4 x tag i yderstof.

Sy de fire tag-dele sammen (ikke den sidste søm, som lukker taget!) og pres. Brug som skabelon og klip 1 lag pladevat og et lag stof til undertag.

Læg ydersiden af taget på pladevattet og stik i de 3 sammensyninger, så vattet bliver quiltet fast. Sy de sidste to sider sammen så taget lukker på både yder- og undertag.

Vendesy yder- og inderside af taget og lad et hul stå åbent.

Vend taget og stik i kanten hele vejen rundt så hullet bliver lukket og så undertaget ikke buler ud forneden.

Tag til kurv

Lav evt. dekoration  på husvæggen med små applikationer, som jeg har gjort eller gå videre til sammensyning.

Pres øverste kant på begge husvægge 1 cm ned.

Sy husvæg sammen ret mod ret, pres.

Sy voksdugvæg sammen ret mod ret, pres.

Lav to små “flapper” og sy eller klister velcrostykker på. ( Kan udelades )

Placér de to velcro”flapper” i hver sin side med nåle, ind imellem voksdug og yderstof, så velcroen vender ud af. Stik i kanten.

Læg bundene sammen og stik 0,5 cm hele vejen rundt for at holde dem sammen. Sy derefter bund og væg sammen, ret mod ret (yderside mod yderside).

Sy kantbånd på rundt i bunden.

Kurv

Placér taget på huset og marker, hvor velcroen skal sidde på undertaget og sy eller klister den fast.

FÆRDIG 😀

Opbevaringshus

Her bor Hr. Robot

Hvis du laver et lille hus til dig selv eller dine børn og viser det på de sociale medier, så vil det glæde mig super meget, hvis du tagger det #roderum, så kigger jeg med 😉

 

image

Shorts til Albert

Selvom jeg elsker at sy, så bliver det aldrig til de vilde projekter. Jeg er ikke så god til at gå i gang med noget, som vil tage uger at få færdigt, når jeg også har mand og børn jeg gerne vil være sammen med. Så jeg holder mig til nemme, små projekter – som helt sikkert tager længere tid at lave reelt end oppe i mit hoved! Det giver mig en stor tilfredshed at lave en lille simpel ting, som bliver færdig og som kan tages i brug med det samme.

Idag mens Albert sov til middag fik jeg syet disse små shorts. Vi skal til bryllup imorgen og vi fik denne fine skjorte i barselsgave af min moster og onkel. Nu er han endelig stor nok til at kunne passe den, så den skal han selvfølgelig have på. Men da vi ikke lige havde noget, der passede til den og til det varme vejr, så måtte jeg en tur op på syværelset :-).

image

 

image
De er med rib i taljen ( det er alt jeg har syet til børnene, da mine unger har tykke maver og andet ville være ubehageligt for dem ) og gylpen er snyd og kun til pynt :-).

image

image

 

image

Længe siden..!

Ja som overskriften siger, så er det lææææænge siden jeg har fået blogget! Den dejligste lillebror kom til verden D. 23. april

Albert

Albert

Lidt kreativ har jeg dog været indimellem! Søsteren min har også fået en lille søn og de skulle selvfølgelig begaves med lidt hjemmelavede sager.

Jeg har syet et pusleunderlag til pusletasken og en NusseSprutte til Baby, som ikke har fået navn endnu. Albert har også fået en NusseSprutte og elsker den allerede :-). Hans lille hovede er begravet i den hver gang han tager en lur og hans små fingre krammer de lange bløde spruttearme <3.

Pusleunderlag

Pusleunderlag

 

image

 

image

image

image

image

image

image

image

 

 

 

 

Frugtpose

Frugtpose

Anna, som lige er startet i ‘før’-skole ( eller hvad man nu kalder det i DK!) har spurgt om jeg ville sy en frugtpose til hende… Og selvfølgelig ville jeg det :-).

Den er syet i noget reststof fra engang hun fik nye puder til sengen. Jeg har tilføjet et A i neonorange plys, som matcher snorene. Håber hun kan lide den :-)

imageimage

 

image

 

For- og bagside

Lynhurtigt tæppe!

Engang imellem må tingene godt gå lidt hurtigt!! Vi manglede et tæppe til sofahygge, og selvom jeg har haft mange gode ideer til et hæklet et af slagsen, så er jeg aldrig kommet igang. Så da jeg var en tur i Stof&Stil den ene dag og så den fine pastelgrønne fleece, kom dette tæppe ind i hovedet på mig :-).
Det er ganske simpelt : fleece på den ene side og blød isoli på den anden. Skråbånd i kanten og færdig slut! Jeg har valgt at sy det sammen med neongul sytråd, for lidt kontrast skal der jo til… Hvis man spørger mig ;-).

Tæppe i fleece og isoli

Tæppe i fleece og isoli

For- og bagside

For- og bagside

Grå og neongul

Grå og neongul

Det tog et par timer at sy og jeg er godt tilfreds med resultatet. Det kan være lidt drilsk at sy, da isolien gerne vil ‘vokse’ ifht. fleecen, men det gik rimelig nemt alligevel. Det er det blødeste tæppe EVER og der bliver nok rift om det i sofaen 😀

Forsinket fastelavn

Her er lige et par billeder af vores fastelavnskostumer. Karl blev en ugle, men ville bestemt ikke have tegnet næb på næsen! Jeg selv og lillebror var skelet :-) OG jeg havde selvfølgelig ikke bare fødder, men et par hvide sneakers på! Det blev en vældig hyggelig dag… Beklager den ringe billedkvalitet, men det var MEGET svært at stå stille til denne fotosession ;-).

Uglen Karl

Uglen Karl

"Mor og barn"-skelet

“Mor og barn”-skelet

 

Produktiv!

Der har været lidt stille her på bloggen de sidste par uger p.g.a. lidt sygdom og vinterferie osv. Men det er nu ikke fordi jeg ligger på dem lade side med projekterne!! Fastelavnssøndag nærmer sig, og vi skal til den årlige fastelavnsfest i vores lille bitte landsby. Jeg er derfor i fuld gang med kostume til Karl og oppe i hovedet kværner ideerne rundt, for hvad skal jeg selv lige være og, hvad med manden!? Jeg har i mellemtiden også hjulpet lille Isabella med hendes lidt ramponerede klapvogn og den blev så fin :-) image

Nyt betræk til klapvogn

Nyt betræk til klapvogn