Kategoriarkiv: Møbelprojekter

image

At ombetrække en stol!

Det skal du bruge:

  • saks
  • tang til at fjerne gamle søm/hæfteklammer ( eller dem du selv slår skævt i 😀 )
  • møbelsøm ( stark )
  • hammer
  • møbelnål ( Stof&Stil )
  • kraftig tråd
  • møbelstof ( Stof&Stil har noget udemærket møbelstof til ca 100kr/m )
  • pyntesnor ( jeg har brugt anoraksnor fra stof&stil )

Sådan gør du:

Start “udefra” med at pille diverse bånd, stofstykker og knapper af. Rækkefølgen giver lidt sig selv, når man begynder at pille op. De stykker, der ligesom ligger over et andet, skal af først. Skriv ned, hvilken rækkefølge du tager delene af – derved får man en vejledning i, hvordan man får de nye dele på. Det er også en ide at skrive ned om der er brugt søm, hæfteklammer eller synål til at montere de forskellige dele.

Hvis du vil shine armlæn og ben op, er det nu du skal gøre dette. Jeg har slebet, bejdset to gange og lakeret to gange med skibslak.

Brug de gamle stykker stof som mønster til at klippe de nye. Gamle stofbetrukne knapper kan nemt fikses ved at klippe en tilpas stor rund lap og ri med halvstore sting rundt i kanten. Læg knappen i midten og stram ritråden til og hæft godt.

Når du er klar til at sætte det nye stof på, tager du listen med rækkefølgen, af det du tog af og starter med det nederste punkt og arbejder op.

Nogen vil måske synes at det lyder lidt for nemt, men hvis man slavisk skriver ned, hvad man gør når man piller alle de gamle dele af og så arbejder baglæns med at få de nye dele på, så går det meste altså relativt nemt.
Jeg skal selvfølgelig påpege at dette HØJST SANDSYNLIGT IKKE er sådan en prof ville gøre, men hvis indmaden ellers er i ok stand, så kan man altså godt få en rigtig fin stol ud af at ombetrække selv :-)

image
Ombetrukket lænestol
Her ærger jeg mig lidt over, at jeg aldrig fik taget et rigtigt før-billede!

Loppefund

Spraymaling

Vil lige vise lidt af mine spraymalede småprojekter.. Eller sengen var ikke noget “lille” projekt, men i forhold til at male med dyr og tidskrævende maling, så var det!
Lampen er fundet på loppemarked og var i en mystisk gul/orange farve på den lidt ufede måde!
Sengen er en stokke og købt brugt – den var malet sort af den tidligere ejer.
Lysestagen er i fyrtræ, som var blevet meget mørkt og gult.Købt i en genbrugsbutik.
Retrolampe
Entre
Stokke sleepi
Trælysestage

image

Karls legekøkken

Drenge skal da også have legekøkkener! Selvfølgelig skal de det :-).. Og da jeg ikke er til plastik og ikke ville bruge 500 kr. på Ikeas ellers udemærkede bud, så valgte jeg at lave et af en gammel entrekommode, jeg engang har købt på et loppemarked for omkring 100 kr.

image

Kogepladerne er savet ud af en rest mdf-plade, vasken er en billig minibalje og armaturet er fra Ikea og et, der lå i huset da vi købte det. Jeg har malet det med en enkelt dåse spraymaling og lakeret det en enkelt gang, så malingen ikke bliver slidt af lige med det samme!

Naturligvis har jeg også hæklet lidt legemad og et par grydelapper 😉

image

image

image

image
Gryderne er fra Rice-lagersalget.

Spraymaling

Elsker pakker…

… Også selvom jeg selv har bestilt dem og ved, hvad de indeholder! Denne gang var der dejlig lækker spraymaling i :-) . Jeg har opdaget at alt.. eller meget!.. bliver sjovere med spraymaling!! Især maling af møbler :-) . Jeg har købt en brugt seng til Albert, som var malet sort. Jeg synes sort er lige hårdt nok til børneværelset, så jeg gik igang med den blå spraymaling jeg allerede havde på lager. Desværre var der ikke nok i tre dåser, så jeg måtte lægge en ny bestilling… Og så KAN det jo ikke undgås at der ryger lidt ekstra med hjem.. 😉

Det blev til et par dåser i neongul, for drengene skal have nye værelser og der må naturligvis være et eller andet neon til stede. Der røg også en enkelt dåse i kobber med, for lige at se, hvordan den ser ud. Vi er igang med at sætte gæsteværelset i stand og det er planen at sengelamperne og måske et par stager eller rammer, skal være i kobber. Det blogger jeg om en anden gang :-)